Unikke manchetknapper

Det er en flot gave at give sig selv eller også en smuk repræsentationsgave at give en god samarbejdspartner, ansat eller kollega. Vis derfor at individualitet betyder noget, og at man forstår hvad dem man samarbejder med værdsætter. En gave uden mening, bliver hurtig glemt.

Mulighederne er uendelige!

Unikke manchetknapper med monogram, i forgyldt sølv og emalje.

Unikke manchetknapper med monogram med kyrilliske bogstaver, i forgyldt sølv og emalje.

 

Manchetknapper med seglsten af onyx, graveret til laksegl.

Unikke manchetknapper med seglsten af onyx, graveret til laksegl.

 

De første manchetknapper

Manchetknapper er en fint gammelt smykke, hvis historie går tilbage til oldtiden. Manchetknapper er ikke forbeholdt mænd og har været brugt af både kvinder og mænd op gennem historien.

En manchetknap er kort og godt en aftagelig knap, og er historisk set ikke forbehold skjorteærmet men blev brugt til at lukke og holde alle mulige klædedele på plads. De findes helt tilbage til bronzealderen og kaldes dobbeltknapper. Dette til forskel fra blot en knap, der bliver syet på den ene del af klædedelen. De kunne laves af rav, ben og andet der vare mere skrøbeligt medens en dobbeltknap oftere blev lavet af metal, bronze eller guld. Den skulle have den fornødne styrke at holde stoffet eller skindet sammen uden at knække.

Dobbelknap af bronze fra Skåne, (Montelius 1917 Fig989)

Dobbelknap af bronze fra Skåne, (Montelius 1917 Fig989)

 

 

En dobbeltknap fra oldtiden, er som regel udformet som to runde skiver, med udsmykning, der bliver holdt sammen af en kort og langt tyndere stav. Senere kunne de to skiver holdes sammen af et eller flere øsken, hvilket stadig er en yndet model blandt manchetknapsconnaisseurs.

Her ses mit design af en moderne dobbeltknap.

Her ses et af mine designs af en moderne dobbeltknap.

 

Skjorten er forudsætningen for manchetknapperne

For at kunne bære et par manchetknapper skal man selvfølgelig først og fremmest have en skjorte der er egnet til det. Mange har langt flere manchetknapper end hvad de har af skjorter hvor manchetknapperne kan bruges. Kun 3 skjorter og 3 par manchetknapper giver 9 kombinationsmuligheder og 10 af hver giver selvfølgelig 100 kombinationer.

 

Enkeltmanchet eller dobbeltmanchet?

Når man nu kan lide at gå med manchetknapper kan man lige så godt også vælge dobbeltmanchetten (der også kaldes en fransk manchet) der gennem de ekstra lag stof, giver manchetten en flot fylde. Der til er den foldede kant også mere ren i sit udtryk, da den ikke har en kantsøm ud mod håndledet.

 

Her ses en dobbeltmanchet lukket med min enkle og stilrene blomstermanchetknap.

Her ses en dobbeltmanchet lukket med min enkle og stilrene blomstermanchetknap.

 

På engelsk kaldes en dobbeltmanchet for “French Cuff” og der er en anseelig tvivl om hvor navnet stammer fra. Det er nok som med “franske kartofler” og “french fries”, og lad os derfor nøjes med at antage, at det i hvert fald ikke er mode af dansk oprindelse.

Brystknapper er reelt også blot aftagelige knapper, der holder skjortebrystet lukket. Brystknapper bruges i dag, stort set kun til smoking og kjole & hvidt, og fås i en lang række forskellige konstruktioner. Forbavsende mange er yderst upraktiske og nogle ligefrem ubrugelige. Her skal man være lidt opmærksom på om knappehullet er rundt eller aflangt. Hvis knappehullet er rundt betyder det at knappen kan dreje rundt og det kan give anledning til at brystknapperne ikke vender rigtigt. Derfor er det også mest almindeligt at brystknapperne er runde på forsiden. Et aflangt knappehul, vil til gengæld holde brystknappen på plads, med mindre stiften der går igennem stoffet er netop rund, for så vil den igen dreje.

 

Her ses brystknapper og matchende manchetknap, i en kjoleskjorte med enkelmanchet. 

Her ses brystknapper og matchende manchetknap, i en kjoleskjorte med enkelmanchet.

Unikke manchetknapper med monogram, i forgyldt sølv og emalje.

Unikke manchetknapper med monogram, i forgyldt sølv og emalje.

 

Historisk detalje

Der er en vigtigt historisk detalje, som man bør kende, men som reelt er forældet. Historisk set bærer man ikke med knapper med sit eget våben eller monogram – det gør ens tjenere eller soldater. Det er således en del af uniformen og viser tilhørighed, men da stort set ingen har uniformeret personale i dag, skal man ikke tænkere nøjere over det. Brug derfor gerne dit monogram eller våben men vær bekendt med hvordan det har været historisk.

Hvis man er mere beskeden, kan man vælge at have sit monogram på bagmekanismen. På denne måde skilter man ikke med sit monogram.