+45 23 61 60 75

Doktorring

En doktorring må bæres af dem som har opnået en doktorgrad. Doktorgraden er den højeste akademiske grad, man kan opnå og viser at man har viet en stor del af sit liv til studier og refleksion. (Den danske ph.d.-grad er ikke en doktorgrad.) Siden 1479 har man kunnet erhverve en doktorgrad i Medicin, Jura, Filosofi og Teologi, ved Københavns universitet. I dag kan man erhverve doktorgrader i en lang række andre fag, som f.eks. Antropologi, Sociologi og Økonomi.

Den danske doktorring blev introduceret i 1824 og skal i dag bære en lille plakette, der blev designet af billedhugger og medaljør Harald Conradsen i 1866, til Københavns Universitet. Den lille medajle plade bruges i dag af alle landets universiteter og forestiller den græske gudinde Athene omkranset af en laurbærkrans.

Athene er visdommens gudinde i den græske mytologi, men som regel afbildet iført korintisk hjelm, spyd og skjold. Født direkte ud af Zeus sind og en af de vigtigste guder i den græske pantheon.

Doktorringen bæres som regel på højre pegefinger. Man kan frit vælge hvilket design man ønsker på selve ringen.

Doktorring udført af guldsmed Ragnar R. Jørgensen

Doktorring udført af guldsmed Ragnar R. Jørgensen

 

Man skal være stolt af sin profession og sine intellektuelle bedrifter, og ikke give efter for Janteloven. Bær din doktorring med stolthed, men også med værdighed og ærbødighed. Det handler ikke om pral, men om respekt for viden og intellektuel dygtiggørelse.

Doktorring, i en enkel og let udgave, udført af Guldsmed Ragnar R. Jørgensen

Doktorring, i en enkel og let udgave, udført af Guldsmed Ragnar R. Jørgensen

 

Vælg et udtryk der passer til din personlighed og et design der klæder dig. Doktorringen er et personligt smykke, og selv om den lille plakette er forholdsvis stor og dermed unægtelig dominerende, kan ringen udformes på mange måder. Den ene ring vil derfor ikke ligne den anden og din ring vil være helt unik og personlig.

Du kan læse hvad Københavns Universitet skriver om doktorringen her. 

Du kan læse  om signetringe her. Signet ring.