Vurdering og certificering af ædelstene ved gemmolog

Læren om ædelsten hedder Gemmologi, hvilket kommer af det latinske ord for ædelsten = Gemma.

Vores Gemmolog er uddannet ved GIA’s hovedkontor i Carlsbad, USA, hvorfor vi er behjælpelige med alle former for gemmologiske spørgsmål.

Ædelsten er farvede naturlige stene og har gennem historien været flittigt anvendt for at skabe kulør på smykker og kunstgenstande.

De 3 mest kendte ædelstene er følgende, hvor navnet er en direkte reference til deres ‘grundfarve’:

  • Rubin – Rødlig. Fra lyserød, til pink og over i blod rød.
  • Safir – Blå
  • Smaragd – Grønlig

 

Derudover findes der uendelig mange andre smykkestene og halv-ædelstene, der både er smukke og velegnede til smykker.

Vi er specialister i farvede ædelstene og har et netværk af forhandlere, hvor igennem vi kan møde ethvert behov.

Vi har nogle stene på lager, men da mangfoldigheden bliver uendelig stor både ved type af ædelsten, størrelse og slib, finder vi, ud fra ønsker og behov frem til relevante stene, der herefter hentes hjem.

Hvilken sten skal du vælge

Inden du skal vælge en sten til dit smykke er der flere aspekter der skal overvejes:

  • Personlighed hos den der skal bære smykket
  • Smykket det skal indgå i
  • Farve på stenen
  • Stenens størrelse og slibning

Og sidst men ikke mindst er pris naturligvis også en faktor. Ædelsten fås i alle prislejer og alle kvaliteter. Naturen bestemmer hvor stort udvalget er i forhold til størrelser og kvaliteter. Dette varierer meget alt efter type ædelsten.

Har du allerede en sten men er i tvivl om dens ægthed, er vi også behjælpelige med en indetificering.

Da vi har været så heldige at udarbejde mange special-smykker igennem tiden er vi behjælpelige fra den første idé, erhvervelse af sten(e), til design og udarbejdelse af det endelige smykke.

Endvidere kan vi også i specielle tilfælde sågar tilbyde at slibe selv-fundne rå sten. Dette er dog meget begrænset, da det kræver en vis kvalitet på stenen. Vi giver naturligvis kyndig vejledning, så vi sikrer os at resultatet bliver godt.

Hvilken symbolik har stenene

Ædelsten er behæftet med en symbolsk betydning som stammer fra gamle tider. Som du måske kan hente inspiration i?

Ligesom smykker er et meget personligt anliggende er selve stenen også

Vi har lavet en oversigt over de symbolske betydninger som du kan lade dig inspirere af:

  • Agat (rød): Åndelig kærlighed, sundhed, velstand, fred, lang levetid
  • Akvamarin: Håb, sundhed, ungdom
  • Ametyst: Oprigtighed, ærlighed, fred i sindet, ydmyghed
  • Beryl: Håb, lykke, ægteskabelig kærlighed
  • Blodsten: Forståelse, fred, den der opfylder alle ønsker
  • Brillant: Uskyld, troskab
  • Diamant: Uskyld, troskab, lys, liv, solen
  • Granat: Hengivenhed, trofasthed, energi, ynde
  • Jade: Alt det, der er yderst fremragende
  • Jaspis: Glæde, lykke
  • Katteøjesten: Rigdom og et langt liv
  • Karneol: Venskab, mod, selvtillid, sundhed
  • Krystal: Renhed, enkelthed
  • Månesten: Ømhed, elskende
  • Opal: Trofasthed, sikkerhed
  • Perle: Renhed, kyskhed, selvbeherskelse og skønhed
  • Rubin: Skønhed, kraft, lidenskab, kærlighed, usårlighed
  • Safir: Sandhed, klogskab, kyskhed
  • Sardonyx: Viljestyrke og lykke
  • Smaragd: Håb, forår, trofasthed, ungdom
  • Topas: Venskab, kærlighed, troskab, klogskab
  • Turkis: Succes, mod

Hvor kommer stenene fra

Ædelsten hentes hjem individuelt fra opgave til opgave. Vores store netværk består både af stenhandlere og stenslibere, fortrinsvis i Europa, men også i Asien og Sydamerika.

Certificerede sten

Certificering af farvede sten er langt mere sjældent end ved diamanter. Ædelsten certificeres som regel kun når de er meget værdifulde. F.eks. vil en safir til 50.000 kr. som regel sælges uden et certifikat medens en diamant som regel vil have en rapport.

Diamantmarkedet er helt transparent sammenlignet med farvede ædelsten.

Identifikation af stentype og gradering af farvede ædelsten er derfor helt essentielt. Dette kan ikke gøres uden en uddannet gemmolog.

Hvordan foregår det?

Oftest er et indkøb af diamanter og ædelstene noget der sker få gange i ens liv. Og det er netop med vores ekspertise at vi kan hjælpe til med at finde de(n) rette sten(e), således at sten matcher både ønsker og er egnet til smykket.

Vi har kort beskrevet processen for at fortælle hvordan det typisk foregår:

  1. Sammen finder vi ud af hvilken type og farve stenen skal være, samt i hvilket prisleje. Valget af ædelsten kan både være det første skridt ved et nyt smykke, eller opgaven kan starte ved at et eksisterende smykke skal piftes op med en farvet sten. Vi vejleder naturligvis så der er en afstemning mellem behov og pris.

 

  1. Derefter går vi i gang med at finde noget der matcher i vores store netværk. Det kan tage lang tid alt efter hvor speciel stenen skal være.
    • I udvælgelsesprocessen får vi billeder, eventuelt korte film, der viser stenene.  Dette er oftest ved større unika sten. Ved mindre sten bestemmer vi sammen størrelse og kvalitet, hvorefter vi skaffe de rette hjem.
    • Løbende følger vi op med eventuelt relevante stene, og efter aftale udvælger vi et par sten ud, som vi skaffer hjem i udvalg.

 

  1. Når stenen er udvalgt, skaber vi det unikke smykke.

Ønsker du at høre mere om hvordan vi finder de rigtige stene, og hvordan processen omkring designet af et unikt smykke sker, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi byder gerne på en kop te eller kaffe til en uforpligtende samtale