+45 23 61 60 75
Juveler Ragnar R. Jørgensen indfatter diamanter

PLATIN VIELSESRINGE, PLATIN RINGE OG ANDRE PLATIN SMYKKER

Platin smykker, herunder platin ringe er noget af det fineste man kan få. Metallet er meget tungt, sejt og har en ufattelig smuk farve og til forskel for hvidguld holder det farven. Hvidguld er “opfundet” for at lave et hvidt metal der er billigere og nemmere at arbejde i.

 

Book et personligt møde

Kom forbi til et møde på vores værksted (kun efter aftale) hvor vi sætter god tid af til at gennemgå opgaven og give dig en professionel betjening.

Skriv til rrj@rrj.dk eller ring +45 23 61 60 75.
Vi glæder os til at betjene jer.

Et guddommeligt metal

Platin er nu billigere end  guld, men bruges til gengæld som oftest rent eller i en 950 promilles lødighed (dvs. 95% platin) eller i en 850 promilles lødighed (dvs. 85% platin). Der til har platin en højere massefylde end guld, men særdeles i forhold til 18 karat og 14 karat. Derfor skal der også mere platin til for at lave det samme smykker. Bl.a. derfor bliver et par vielsesringe i platin ikke billigere end i f.eks. 14 karat hvidguld.  

Det næste forhold er at det er vanskeligt og kompliceret at forarbejde. Smeltepunktet er ved 1.768 °C grader og det kræver at man bruger svejserbiller under arbejdet. Legeringen med iridium har et smeltepunkt på lige over 1.800 °C.

Skal man f.eks. sætte en forlovelsesring af platin i størrelse er det langt fra sikkert at man kan gøre det uden at skulle tage eventuelle diamanter ud. I guldsmykker kan diamanterne til gengæld blive i, medens man lodder på dem uden at ødelægges.

Når man arbejder med platin svejser man og når man arbejder med guld, lodder man som regel.  Dvs. at man bruger slaglod der smelter ved en lavere temperatur og bagefter kan man ikke se det. Der findes slaglod til platin men man kan tydelig se hvor ringen er loddet hvilket ikke bliver godt.  Derfor svejser man platin uden at bruge slaglod.  Det er en langsomlig og besværlig fremgangsmåde, men bag efter kan man intet se.

Sejt

Der til er platin meget sejt, dvs. at man hurtigere slider sit værktøj og at det samme arbejde tager længere tid, i forhold til f.eks. hvidguld. At lave et platin smykke tager som en tommelfingerregel 50% længere tid at lave en hvis det var i guld. Nogle processer tager måske 2-3 gange så lang tid.

Blot det at polere et platin smykke tager 4-5 gange så lang tid som at polere tilsvarende smykke i guld.

Mange tror at platin er meget hårdt, men det er det ikke. Vores platin/iridium legering er dog hårdere og hvidere end andre platinlegeringer og det er derfor at vi har valgt den. Det er også mere kostbart, men det er en virkelig lækker legering som en hver feinschmecker vil elske.

Vidste du at hvidguld er noget man har opfundet fordi man ville lave et ædelt metal der var billigere og nemmere at forarbejde en platin?

Platinsmed

Der er ikke rigtig nogen tradition for at fremstille smykker i platin her hjemme og derfor er stort set alle platinsmykker solgt her hjemme fremstillet i udlandet. Vi fremstiller selv vores platinsmykker og kan derfor også tilbyde de fleste af vores designs i platin. Ikke mindst er vores vielsesringe af platin exceptionelt lækre.

Som det eneste værksted i Danmark fremstiller vi regelmæssigt platin smykker og har derfor en ekstraordinær erfaring med at arbejde med dette enestående metal. Vi kan således med god samvittighed kalde os platinsmeder.

Vi arbejder kun med udvalgte legeringer (dvs. metalbladninger) fordi platinet hurtigt skifter egenskaber når det blandes med andre metaller. Man skal vide hvad man har med at gøre og det ubetinget det vanskeligste ædelmetal.

Se også vores signet ringe, som vi også gerne laver i platin

Se også mange vielsesringe i platin og andre metaller i Ragnars blog.

Unik forlovelsesring i platin med hjerteformet diamant og indlæg af elefant i guld - Guldsmed Ragnar R. Jørgensen

UNIK FORLOVELSESRING I PLATIN

Platin er det ypperste metal til en forlovelsesring. Det er hvidt og holder farven til forskel fra hvidguld. Dvs. at ringen skal aldrig rhodineres.

Læs mere om vores smukke forlovelsesringe her. 

Unikt smykke i palladium - Juveler Ragnar R. Jørgensen

UNIKT SMYKKE I PALLADIUM

Et andet metal fra platingruppen er palladium. Det er til forskel fra platin meget let, men er de seneste par år blevet eksklusivt og koster nu næsten dobbelt så meget som platin. Se hele det smukke smykke vi har lavet i palladium her.

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Lad os tage en snak